Den store snak om Fascisme

Det er på tide at vi har den store snak om fascisme.

Ja jeg ved godt at det er et tungt emne, men det er på tide, at vi tager det op.  I hele den vestlige verden er der tegn på, at fascismen er ved at vende tilbage og det er vigtigt at vi anerkender, at det er det, der er ved at ske, i stedet for at stikke hovedet i busken og lade som om det ikke er vores problem.

Jeg ved godt at vi havde den store snak om Godwin’s Lov:
”As an online discussion grows longer, the probability of a comparison involving Nazis or Hitler approaches one.”
Jeg ved også godt at vi alle sammen blev mere eller mindre enige om, at man skal lade være med at råbe nazisme til højre og venstre, fordi det afsporer debatten. Det var en god idé og den har vi holdt ved længe, og vi har holdt grundigt ved den.
Vi har holdt så grundigt ved den, at hver eneste gang vi ser tegn på fascisme i den vestlige verden, så tør folk ikke rigtigt sige det, for tænk nu hvis vi blev ramt af Godwin’s Lov og var den, der kom til at sige fascisme.
Det betyder, at vi i længere tid har set tydelige tegn på fascisme i vesten uden at nogen har kunnet tage debatten på en fornuftig og rimelig måde.
Det minder faktisk en hel del om den gang i 80’erne og 90’erne, hvor vi ikke turde tage debatten om integration, fordi vi på venstrefløjen var blevet enige om, at det kun var racister, der turde tage den debat.
Vi overlod det til DF at definere problemerne omkring integration, og de har stort set kontrolleret debatten lige siden.
Nu hvor f.eks. DF i flere tilfælde har brugt den samme retorik, som vi så i 30’erne i Tyskland, når nazisterne talte om jøder, så har vi det problem, at vi ikke længere kan tage den rimelige debat om, hvorvidt vi bevæger os imod fascisme, uden Godwin’s lov træder i kraft og man straks bliver anklaget for at være ekstremist og derfor ikke har ret til at deltage i en pæn debat.

Men nu er det på tide vi siger farvel til Godwin’s lov. Man skal naturligvis stadig ikke bare skrige nazist til højre og venstre, uden hensyn til virkeligheden, men vi skal have lov til at påpege, at der er et seriøst og farligt skred imod fascisme i den vestlige verden.
Vi er begyndt at bevæge os i en retning, hvor det er urimeligt, hvis vi ikke får lov til at drage paralleller til de ting, der foregik i Tyskland før anden verdenskrig og siden i andre lande som Chile eller Nordkorea.

Når vi f.eks. har en lovgivning, der understreger, at det er ulovligt at tvinge andre mennesker til at gå med en religiøs klædedragt, og derefter laver en lov der kriminaliserer tildækning med det formål at forbyde burka, så er det fordi man vil fratage folk retten til selv at vælge deres beklædning og i øvrigt straffe eventuelle ofre for religiøs tvang.
Det er en dybt udemokratisk tankegang at vælge at straffe ofrene og forbyde folk selv at vælge deres klædedragt. Derefter forsvarer man det ved, at det er for at beskytte folk imod terror og for at beskytte kvinder imod religiøs tvang. Der er endda en ledende politiker, der siger, at det er prisen for frihed.

Lad os lige slå fast at prisen for frihed er, at der er folk, der misbruger vores frihed. Det at fratage os vores frihed er ikke prisen for frihed, men prisen for et kontrolsamfund, der i mistænkelig grad drager paralleller til fascisme.
Lad os også lige slå fast, at burka lovgivningen er ikke en enlig svale, men en af de nyeste i en lang række af love, der har til formål at jage muslimer.

Der er også en fast retorik i folketinget, der handler om at dæmonisere en religiøs minoritet. Når f.eks. Inger Støjberg forsøger at forklare os, at ramadanen er en trussel imod samfundet, på trods af at alle undersøgelser viser, at det er et falsk udsagn og hele højrefløjen stædigt fastholder, at det er et rimeligt udsagn, så bør det være tydeligt for enhver, at det alene drejer sig om at dæmonisere muslimer og bruge dem som syndebuk for problemerne i Danmark.
Præcis på samme måde som nazisterne gjorde det i Tyskland i mellemkrigstiden.
Det er en retorik vi også ser i de seneste par urimelige angreb fra de Nye Borgerlige.
Anklagen om ulovlige sharia vagter med våben på Rådhuspladsen, der skulle holde danskere væk. Det viste sig at være en direkte løgn. Vagtselskabet var lovligt. De havde ingen våben og de skulle tilbyde ikke-muslimer, at de kunne deltage i arrangementet.
Dele af højrefløjen støttede den retorik, og regeringen accepterede stiltiende at et opstillingsberettiget parti, som forventes at træde ind på højrefløjen ved næste valg, kommer med så absurde løgne om et religiøst mindretal. Løgne som igen er af en kaliber, der minder om den hadretorik, der var imod jøder før anden verdenskrig.

Vi har også en regering, der i højere og højere grad forsøger at undertrykke pressen. Retorikken om Danmarks Radio har i lang tid været, at Danmarks Radio er en venstreorienteret kanal. Det har betydet, at Danmarks Radio har været belejret af DF, fordi Danmarks Radio ikke understøtter DF’s retorik og politiske agenda. Derfor har DF i flere år bekæmpet Danmarks Radio med næb og klør og forsøgt at få kontrol over dem på alle tænkelige måder.
Da vi trods alt har forsøgt at sikre, at Danmarks Radio ikke kunne komme under politisk kontrol, har DF i stedet sikret, at Danmarks Radio nu kommer direkte under økonomisk kontrol ved, at Danmarks Radio ikke længere kan opkræve licens. Deres økonomi er nu i stedet direkte styret af regeringen. Det har medført store besparelser af DR, hvor man især angriber de dele af DR, der står for seriøs og fri journalistik.
Den frie presse, der ikke er under indflydelse af politiske interesser og pres eller økonomiske interesser og økonomisk pres, er en af de grundsten, vi bygger vores demokrati på, som skal holde styr på vores politikere. Dem har DF og regeringen nu fået underlagt deres kontrol igennem tydeligt økonomisk pres.

Vi er også begyndt at opleve en dommerstand, der i højere og højere grad bliver lagt under pres for at afsige de domme, politikerne ønsker, i stedet for de domme, loven foreskriver, ved at politikerne konstant udtaler sig til pressen om verserende sager.
Samtidigt forsøger regeringen også at lave minimumsstraffe og en lovgivning, der tvinger dommerne til at opgive deres frie skøn, som de trods alt  har gennemgået en langvarig træning i at skærpe langt tydeligere end vores politikere kan forventes at kunne.
Vi har endda ledende politikere der har foreslået, at politiet kun skulle følge loven i det tilfælde, at en muslim overtrådte den. (Burka loven).

Der kan ikke være tvivl om, at vi i Danmark lige nu følger en kurs, der undertrykker demokratiske rettigheder og friheder. I stedet får vi en politisk topstyring, der forsøger at underlægge sig alle dele af samfundet, på måder vi ellers kun kender fra totalitære stater.
Eller for at sige det på en anden måde. DF og regeringen bevæger sig imod fascismen, og det har vist sig, at der ikke er et punkt, hvor vi har nået tilstrækkeligt kontrol med flygtninge og indvandring. Hos DF kan man altid finde et nyt område at angribe, og der er ting, som man slet ikke ville overveje at lovgive om for 17 år siden, da Anders Fogh blev statsminister, som Venstre nu gladelig angriber både i pressen og igennem lovgivning, alene for at tækkes DF.
Hvert skridt imod fascisme, som DF får gennemført, leder ikke til et punkt, hvor vi har nået de tilstrækkelige stramninger, men til næste skridt og næste skridt og næste skridt. Det konstant at stramme mere, ser ud til at være blevet målet i sig selv.

Det er naturligvis ikke kun i Danmark, vi har det problem. De højreorienterede antidemokratiske kræfter vokser i hele Europa og især i Østeuropa ser vi tydeligt, hvordan regeringerne forsøger at undertrykke pressefriheden og angribe flygtninge og understøtte nationalismen endda i så høj grad, at vi anerkender det i det meste af det officielle Danmark.
Vi ser det i tydelig grad i Rusland og Tyrkiet, hvor mere og mere magt tilfalder præsidenten, hvor den frie presse stort set ikke længere eksisterer, hvor lederskabet bærer præg enevældig tankegang, og hvor vold og direkte undertrykkelse imod oppositionen er hverdagen.
Jeg ville også gerne skrive om Trump og hans USA, men det er et emne, der udgør en hel artikel i sig selv, men lad mig da bare sige, at det er min klare overbevisning, at den vej Trump har valgt er meget farlig.

Det er på tide at vi tager den store snak om fascisme.

Det er en realitet, at der er fascistiske bevægelser både i Europa og i USA, og at de i mange tilfælde har direkte indflydelse på vores regeringer. Det er på tide, at vi kan tillade os at drage de nødvendige paralleller til, hvad der foregik i Tyskland i mellemkrigstiden, uden at frygte Godwin’s hammer. Det er på tide, at vi begynder at tage truslen seriøst og indser, at skal vi ende med fascisme, så skal vi i det mindste være ærlige om, at det er fordi vi ikke bryder os om demokrati og frihed. Vi skal ikke længere give fascismen lov til at gemme sig bag terrorbekæmpelse og nationalisme og påstå, at det handler om frihed, når vi tager folks frihed fra dem.