Børn, straf og den kriminelle lavalder

Okay, denne her er tung at komme i gang med. Jeg vil gerne tale om den kriminelle lavalder, og det er et område, hvor der er en masse følelser på spil - og så har vi heldigvis også en kæmpe bunke fakta og undersøgelser vi kan skæve til, så det vil jeg prøve at få lidt mening ud af.

Men lad mig starte med at kridte banen op. Så snart vi taler om den kriminelle lavalder, er der to lejre, der har meget svært ved at forstå og acceptere den anden fløj:

De blødsødne

På venstre banehalvdel har vi de bløde værdier. De slatne humanister, der vil lade hårdkogte kriminelle slippe med en reprimande, og ikke vil se realiteten i øjnene, mens vi rundt omkring på gadehjørnerne ser 8-årige allerede er indrulleret i den kriminelle underverden.

Eller med deres egne ord: Humanisterne.

Hardlinerne

På højre banehalvdel har vi de hårde, kolde, hjerteløse der bare er ude på at spærre børn inde, som ikke vil indse at børnene ikke er hårde kriminelle, men bare stakler der skal hjælpes. Dem der gør alt værre med deres evindelige straf, og som bare vil bure alle inde indtil der ikke er flere at sætte i fængsel.

Eller med deres egne ord: Realisterne.

Det er selvfølgelig nogle meget karikerede stråmænd jeg har sat op, men det er nogle af de argumenter - eller manglende argumenter - jeg hører fra begge lejre, når de skal miskreditere deres modstandere. Og hvis vi på nogen måde skal mødes omkring en fælles forståelse er vi nødt til at gøre op med dem, så det vil jeg forsøge inden jeg prøver at argumentere for min egen holdning.

Argumentet for lavere kriminel lavalder

Så her kommer mit ærlige forsøg på at forstå argumenterne for at sænke den kriminelle lavalder, og så må I i kommentarsporet fortælle mig hvor jeg tager fejl. Her kommer min fortolkning: Det handler i høj grad både om retsfølelsen og om den præventive effekt. Når nogen har begået en kriminel handling skal der være en konsekvens, og når de kriminelle bliver yngre og yngre nytter det ikke noget at vi bare behandler dem som børn - de vokser op i et hårdt miljø, og at snakke med en socialrådgiver har ingen afskrækkende effekt.

Retsfølelsen

Forudsat jeg har ramt rigtigt med argumenterne, så er det en holdning jeg både kan forholde mig til og forstå. Den første del er også helt fair at have, altså den der del med retsfølelsen. Jeg deler ikke holdningen, men den er fair nok.

Den præventive effekt af udsigten til straf

Den anden del, det der med den præventive effekt, er til gengæld noget vi kan måle på, så her er det ikke godt nok med holdninger - her ved vi som samfund faktisk godt hvad der virker, og hvad der ikke virker, så hvis man vil bruge argumentet med at straf virker afskrækkende (nok) til at nedbringe kriminaliteten, så skal data understøtte det.

Sagen er at straf har en ret lille præventiv effekt, og det er der forskellige årsager til.

En er at forbrydere ikke regner med at blive fanget - og så er straffens længde underordnet. Dertil kommer at en stor andel straffede er psykisk syge i et eller andet omfang, en stor andel af de straffede har et stofmisbrug, og ikke mindst er der en del der ikke føler de har anden mulighed end at ty til kriminalitet.

I USA har man i høj grad sat hårdt mod hårdt, og det er fejlet massivt. Her er et indlæg i Psychology Today, der forklarer hvad det er der foregår: Why Punishment Doesn't Reduce Crime

Hvad pokker gør vi så?

Jamen hvad nytter den slags undersøgelser, når vi kan se at kriminaliteten bare stiger og stiger? Det er tydeligt at noget er gået galt!

Ja, altså hvis man tror på avisernes forsider. Men det er her man skal huske på at aviserne sælger dårligere og dårligere, og kæmper en brav kamp for at overleve, så vi har nogle journalister og redaktører, der leder med lys og lygte efter den næste forfærdelige historie, der kan strammes, så den kan sælge nogle aviser. Og hvis vi kan forarges over de vilde respektløse unge, så er det endnu bedre.

I virkeligheden er kriminaliteten på retur blandt unge. Og har i øvrigt været det i rigtig mange år efterhånden.

Danmarks statistik: Stadig færre af de unge dømmes efter straffeloven

Hvis kriminaliteten falder, hvorfor taler vores politikere så om stigende kriminalitet?

Jamen ved vores politikere ikke det, da? Jo. Også dem der arbejder for at få nedsat den kriminelle lavalder. Og her tænker jeg primært på Dansk Folkeparti og de Konservative.

Dansk Folkeparti

DF vil gerne fortælle dig at det er indvandrere der er kriminelle, og at det er deres børn de prøver at ramme med en nedsættelse af den kriminelle lavalder. Imidlertid er det ikke kun blandt etnisk danske unge at kriminaliteten er på retur - det er den bredt på tværs af etniske grupper.

Danmarks statistik: Ungdomskriminaliteten falder på tværs af herkomstgrupper

De Konservative

C vil gerne fortælle dig lidt det samme som DF, men samtidig er de også et strammer-parti, der i høj grad slår på retsfølelsen snarere end på at det skal have en gavnlig effekt. Det er en fair holdning at have, at kriminalitet skal have en konsekvens, og at man er villig til at acceptere lidt hårdere kriminalitet til gengæld for ikke at få krænket sin retsfølelse.

Her synes jeg så min retsfølelse bør veje lige så tungt som en der er medlem af C, og min retsfølelse bliver krænket når nogen spærrer børn inde. Det må gå begge veje.

Hvad hjælper - sådan i virkeligheden?

At gøre ingenting i forhold til nu er klart bedre end at sætte den kriminelle lavalder ned. Når først du har sat et barn i fængsel - så er det tabt. Det ved vi.

Men hvis vi ønsker at skubbe yderligere til den positive trend vi oplever med faldende kriminalitet, så skal vi sætte ind med forebyggende arbejde. Vi skal sikre at der er noget at give sig til for de unge, nogle gode aktiviteter, klubber og sportsarrangementer. Vi skal have nogle voksne med pædagogiske evner ud og snakke med de unge, rådgive og skubbe i den rigtige retning. Dertil skal vi arbejde for flere penge stil skolerne, og sådan på det helt overordnede plan skal vi modarbejde uligheden i samfundet.

Det er noget vi ved virker - så behøver vi slet ikke gætte.