Mit liberale manifest

[Nærværende version af denne artikel er redigeret noget 9. juli 2026. Jeg opdagede at jeg havde lavet en rigtig dummefejl og faktisk fået erstattet "Retten til frihed" med "Retten til helbred" som jo bare er en underkategori af "Retten til liv"]

Jeg er liberal

Det vil mange, der kender mig, stille sig tvivlende overfor, givet min udpræget venstreorienterede politik. Men det er jeg altså alligevel. Jeg bakker i store træk op om Locke's tanker om menneskets rettigheder, og disse betragtes som grundlaget for politisk liberalisme.

Den enkeltes ret

Locke (og mange andre filosoffer) siger, at der er en naturlov, som alle mennesker instinktivt kender. Den er det, der gælder i et lovløst samfund. Den er givet af Gud/guderne eller den er givet af naturen, alt efter hvor man står, religiøst set.

Hos Locke gælder det, at grundlæggende har alle lige meget at skulle have sagt. Ingen bestemmer ifølge naturloven over nogen anden. Ingen står over eller under nogen anden i denne naturtilstand. Enhver ejer således sit eget liv. Ingen anden end mig må true mit liv eller skade mit helbred: Enhver har retten til sit eget liv.

Det er fint at have retten til sit liv. Men hvis en anden kan bestemmer over hvordan jeg bruger dette liv, så står den person over mig, og det gør ingen ifølge Locke. Jeg må selv bestemme hvad jeg gør med mit liv. Det må ingen andre (med mindre jeg selv bestemmer at de må, under visse forudsætninger): Enhver har retten til frihed.

Livet er ikke bare at overleve og have selvbestemmelse. Livet er at agere i verden. Livet er at bygge redskaber og lave kunst. Livet er at fouragere og spise den mad, man finder (eller bytter sig til for redskaber eller kunst). Man ejer således det, man laver med sine hænder og sit hoved. Og tager man et æble fra naturens skatkammer, så ejer man også det - især når man har spist det og det er blevet en del af ens krop. Under forudsætning, siger Locke, af, at man efterlader rigeligt med æbler i lige så god stand til andre1. Deraf regel nummer tre: Enhver ejer sit eget arbejde og frugten deraf.

Statsdannelse

Desværre er menneskets naturlige tilstand (altså uden formelle love) ikke god til at sikre, at denne naturlige lov opretholdes. Enhver stærk bølle kan påtvinge andre sin vilje, og der er ingen domstol, der kan dømme en for det, for der er ingen formel lov og intet formelt system.

Derfor slår mennesker sig sammen i fællesskaber, som skal beskytte deres ejendom og rettigheder, mens de selv forpligter sig til at beskytte andres.

Den amerikanske revolutions fædre var meget inspireret af Locke, da de i den amerikanske uafhængighedserklæring skrev, at:

Vi betragter disse sandheder som selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, at de af deres skaber er givet visse ukrænkelige rettigheder, og at blandt disse er liv, frihed og at stræbe efter lykken. (min oversættelse)

Også forfatterne til den franske revolutions bud på menneskets ukrænkelige rettigheder fra 1791 indeholder klar inspiration derfra:

Artikel 1: Mennesker fødes og forbliver frie og med lige rettigheder. Sociale sondringer kan kun baseres på det fælles bedste.

Artikel 2: Målet med enhver politisk forsamling er bevarelsen af de naturlige og ukrænkelige menneskerettigheder. Disse rettigheder er frihed, ejendom, sikkerhed og modstand mod undertrykkelse. (min oversættelse)

Man skal søge lidt mere for at finde sporene af den politiske liberalisme i den danske grundlov, men de er der (dog først efter en farligt masse paragraffer, der gør det klart, at alle i hvert fald ikke er lige - Kongen styrer!):

§71 stk. 1: Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.

§72: Boligen er ukrænkelig.[..]

§73: Ejendomsretten er ukrænkelig.[..]

Rettigheder og pligter

Det gælder altså, at jeg og ethvert andet menneske har nogle naturlige og umistelige rettigheder. Det gælder også, at jeg ikke kan forsvare disse rettigheder mod en stærk mand, der vil tvinge mig til at arbejde under ham. I naturtilstanden vil vi formentlig alle komme til at slave under en række "høvdinge", som med magt har undertrykt mine rettigheder.

For at forsvare mine rettigheder, indgår jeg i et fællesskab - en politisk enklave, som typisk kendes som "staten". Der forsvarer fællesskabet mine rettigheder, men det kan det kun gøre, hvis jeg tilsvarende som medlem af fællesskabet forsvarer andres rettigheder. Det er min pligt, og det er prisen for at få forsvaret mine rettigheder.

Sådan er Locke's politiske liberalisme og dens statsdannelse.

Så hvordan er jeg liberal?

Jeg anerkender de rettigheder den politiske liberalisme tilsteder hvert enkelt menneske. Og jeg anerkender at vi alle indgår i fællesskaber, hvis rolle er at forsvare og styrke disse rettigheder. Jeg har altså nogle individuelle rettigheder og nogle tilsvarende pligter til at forsvare og styrke andres individuelle rettigheder.

Jeg har naturligvis mine egne fortolkninger af hvad rettighederne og pligterne betyder.

Retten til liv: Jeg ejer mit liv. Ingen må tage det fra mig, for det er mit. Mit helbred er en del af mit liv. Jeg har ret til at forbedre det ved en sund livsstil, motion og medicinering, og jeg har ret til at forværre det ved at gøre usunde ting og dyrke ekstremsport.	Pligten til at bevare andres liv: Jeg må ikke slå andre ihjel. Der kan være situationer, hvor nogen vælger at leve deres liv på en måde, hvor de truer andres liv, og så er det nødvendigt at sætte dem hindringer i vejen - i yderste konsekvens spærre dem inde på livstid. Men fællesskabet har ikke ret til at fratage noget menneske dets liv. Der kan være nogle uundgåelige undtagelser, når det kommer til selvforsvar (herunder krig), men grundlæggende skal fællesskabet beskytte og bevare alles liv - herunder ved at understøtte det menneske økonomisk, der ikke selv formår at tjene til dagen og vejen. Jeg vil gå skridtet videre og sige, at jeg i arbejdet for at beskytte andres liv (ligesom de beskytter mig), også er forpligtet til at hjælpe dem med at blive behandlet, hvis de er ved dårligt helbred. For dårligt helbred kan forkorte livet, og livet skal beskyttes.
Retten til frihed: Ingen må bestemme over mit liv. Det er mig, der træffer valgene. Jeg kan vælge at underlægge mig andres vilje for en tid eller for altid, men jeg kan altid trække den beslutning tilbage, for den er min.	Pligten til at beskytte andres frihed: Andre har ret til at træffe deres egne valg. Om de vil gå i skole, gå på arbejde, gå i hijab, gå en tur langs stranden eller gå i hundene - det er deres valg. Ønsker de at ændre deres omstændigheder, så er det min pligt at give dem plads og gerne hjælp til det. Ved rådgivning, ved fornøden økonomisk hjælp osv.
Retten til at eje og arbejde: Jeg ejer mine hænder, mit hoved og min tid. Dermed ejer jeg også det, jeg bruger mine hænder, mit hoved og min tid på at skabe - jeg ejer mit arbejde/min arbejdskraft. Jeg har ret til at dygtiggøre mig og jeg har ret til at bytte mit arbejde og mine ejendomme væk for ting, andre har skabt med deres arbejde. Jeg har også ret til at beholde det, hvis jeg hellere vil det. Så er det mit, til jeg dør.	Pligten til at udvikle og beskytte andres arbejde og til at beskytte deres ejendom: Når nogen vil tage andres ejendom fra dem, så skal jeg skride ind. Hvis det allerede er sket i nattens mulm og mørke, skal jeg prøve at finde det og bringe det tilbage til rette ejermand. Hvis nogen snyder en anden i en handel, så er jeg pligtig at skride ind og sikre at handlen foregår på rimelige vilkår. Hvis f.eks. en mand dyrker et æble, plukker det og sælger det til en anden mand via en mellemmand, så er jeg pligtig at reagere, hvis denne mellemmand ikke har betalt producenten en rimelig andel af det køberen betaler, men i stedet stikker broderparten i lommen. Hvis nogen vil dygtiggøre sig, så har jeg pligt til at hjælpe, hvis jeg kan. Det er til fællesskabets og dermed mit bedste, at folk er så gode som muligt til det arbejde, de gør. Det gælder både "at lære at læse og at regne" og at blive ekspert indenfor sit fag.

Praktisk implementation

I praksis har jeg ikke tid eller evner til at udføre de ting, jeg er pligtig til. Derfor indgår jeg i fællesskabet. Jeg gør det arbejde med hænder, hoved og tid, som jeg gør bedst, og jeg sælger det meste af det arbejde, jeg udfører. Af det jeg får for arbejdet, betaler jeg social- og sundhedsvæsenet, politiet, fagforeningerne og mange flere for at gøre det, de gør bedst. Derved betaler jeg nogen for at udføre mine pligter for mig, og de betaler mig, for at udføre nogle af deres pligter for dem.

Det kan være svært at få øje på i et specialist-samfund som vores, men alt hvad der foregår i mine økonomiske transaktioner med fællesskabet, er at jeg betaler nogen for at gøre de af mine pligter, jeg ikke har tid eller lyst til og vice versa.

Derfor gælder det da også, at der intet sted i min fortolkning af liberalismen står slagord som "skat er tyveri". Skat er en måde, hvorpå jeg betaler andre mennesker for at forsvare mine og andres ukrænkelige rettigheder. Skat er en måde, hvorpå jeg bytter min tid og mit arbejde for andres tid og andres arbejde, hvor de udfører mine pligter på mine vegne. De ukrænkelige rettigheder og den enkeltes frihed til at agere er liberalismens hjerteblod - ussel mammon er ikke.

Retten til revolution

Locke starter med de grundlæggende og ukrænkelige rettigheder og går videre til at forklare, hvordan statsdannelse er et middel til at forsvare disse. Han tilføjer senere, at hvis staten - fællesskabet - ikke længere arbejder for at bevare den enkeltes rettigheder, så har vi både ret til og pligt til at gøre oprør.

Ingen vil nogensinde være helt enig med fællesskabets repræsentanters - Folketingets - fortolkning af rettigheder og pligter. Om jeg mener, at vi er ved at være et sted, hvor et oprør og en rekalibrering af magten kunne være ønskelig, vil jeg lade det være op til læseren at bedømme.

Artikelfoto er af Tony Hisgett og er delt under Creative Commons 2.0-licensen. Originalen kan findes her.

1Locke arbejder i bund og grund ikke med at naturen har begrænsede ressourcer. Hans tilgang er derfor problematisk i dag, hvor vi ved, at mange af de ressourcer, vi forbruger, er for knappe til at det er muligt at "efterlade nok til andre." Det er en helt anden diskussion, som jeg måske vender tilbage til en anden god gang