Effektivisering?

Vi har igennem en årrække talt meget om effektiviseringer af den offentlige sektor, og det betyder som regel nedskæringer. Vi mener at arbejdet kan gøres mere effektivt og derfor billigere.
Jeg har selv, i flere omgange, været ansat i offentlige institutioner og har oplevet hvordan effektivisering ser ud indefra og det bliver dagens emne, med respekt for tidligere kollegaer og tavshedspligt naturligvis.

Det er dog vigtigt, inden jeg går i gang, at understrege at effektivisering ikke er et grimt ord. Hvis vi som dyr ikke havde effektiviseret, ville vi stadig spise vores mad rå og samle den med vores hænder.
Effektivisering er i bedste fald et gode, der giver os en lettere arbejdsdag, samtidig med at det øger vores produktivitet. Det kan dog også betyde at, vi skal spise mindre og arbejde hårdere og have mindre luksus. Effektivisering handler i grunden om at være mere effektiv med de ressourcer vi har.

På en af mine tidligere arbejdspladser havde jeg en kollega, der fortalte om tiden i 70’erne, hvor han cyklede rundt i kommunen og udførte sit arbejde manuelt. Siden fik han først en kassevogn og senere en ekstra mand i vognen og så små benzindrevne maskiner.
Det krævede en større investering over tid, men det var stadig en effektivisering der betalte sig selv hjem i form af øget produktivitet.
Da jeg stødte til afdelingen mange år senere, var det tydeligt at vi havde mere tid til vores opgaver end vi havde brug for og selvom vi bestemt ikke dovnede, så  var der helt sikkert rum til at man kunne bede os om at løbe hurtigere.
Det var nok et udtryk for, at arbejdsbyrden ikke var steget i takt med effektiviseringen og dermed en lidt sløset effektivisering. Det begyndte man så at rette op på mens jeg var ansat, for uden at blive overbebyrdet, fik vi alligevel lidt flere opgaver hele tiden og kravene til os steg også. Selvfølgeligt var det irriterende, men det var nu ikke uretfærdigt.

En anden institution, hvor jeg arbejde som nattevagt, krævede at jeg holdt opsyn med beboerne om natten og løste løbende problemer. Desuden skulle jeg gøre klar til morgenholdet og sørge for at en fast gruppe af beboerne fik deres bad. Det var en institution hvor man havde øget antallet af beboere pr. værelse og vi var presset på tid.
Man havde også udliciteret rengøringen for at få mindre administration og billigere rengøring og man valgte naturligvis den billigste løsning. Det betød at serviceniveauet faldt så voldsomt at man ikke mente at firmaet levede op til sine forpligtigelser og I min tid fik vi to gange sendt nye rengøringsfolk ud, med den besked at det ville blive bedre. Det blev det aldrig og resultatet var at vi fik billigere rengøring, der slet ikke levede op til de krav institutionen havde stillet eller til den rengøring der var før.
Samtidigt havde man sparet så meget på vedligeholdelse, at rørsystemet var slidt så meget ned at man ikke kunne få ordentligt varmt vand før alle institutioner begyndte at bruge vand. Det betød at jeg ikke kunne få rigtigt varmt vand klokken 5 om morgenen hvor jeg skulle give de første beboere bad.
Institutionen havde simpelthen ikke råd til at yde en bedre service og enten rettede man ind eller også blev man fyret.
Der var et politisk krav om effektivisering i form af besparelser, der blev gennemført i form af mindre vedligeholdelse og ringere service.

Det sidste eksempel er en institution jeg arbejdede på, som havde overskredet sit vikarbudget så voldsomt, at man i et halvt år ikke måtte tilkalde vikarer. Det betød, at hvis man meldte sig syg, så måtte kollegaerne løbe hurtigere, så de i fællesskab kunne dække ens arbejdsopgaver. I sidste ende valgte man at modtage en ny middelsvær beboer. Med ham fulgte ekstra bevillinger og ekstra arbejde, som skulle dækkes ind inden for de rammer vi allerede havde og bevillingerne blev brugt på at lukke hullet i vikar budgettet.
Her var et krav om at institutionen levede op til budgettet og for at gøre os mere effektive fik vi en ekstra beboer, uden at vi flik flere timer eller penge i lønpuljen.

I den private sektor har man et mere nuanceret syn på effektivisering.
En bekendt beskriver, hvordan de, igennem de sidste 50, år har effektiviseret hendes erhvervssektor med computersystemer og bedre arbejdsforhold, hvilket har betydet at hendes arbejde for det første er blevet meget nemmere, men også at hendes privatøkonomi er blevet meget bedre og hun er gået fra 40 til 37 timer om ugen. Til gengæld har de også fyret 50% af medarbejderne i hendes erhvervssektor.
Det er en effektivisering, der har betydet en langt større produktion pr. medarbejder og meget større marked for hele sektoren og har betydet at man også løbende har kunnet lave store besparelser, som blandt andet at fyre halvdelen af medarbejderne og alligevel haft råd til at forbedre de tilbageværende medarbejderes vilkår og stadig kan levere en tilfredsstillende service.

Der er ikke nogen tvivl om, at offentlig effektivisering kan medføre besparelser i en eller anden form. Det kan være i kraft af mindre nedslidning, som siden medfører færre sygedage og i sidste ende færre nedslidte på overførselsindkomst. Det kan også være i kraft af større produktion hos den enkelte medarbejder, hvilket naturligvis giver et større økonomisk råderum for ledelsen.
Offentlig effektivisering kan også betyde et højere service niveau eller mere kvalitet i arbejdet, eller investeringer i fremtiden i form af nye systemer, automatisering og moderne maskiner.
Det er da klart, at det er et gode, hvis vi kan effektivisere den offentlige sektor og derved få mere for vores skattekroner eller at vi kan skære ned i det offentlige budget så vi får flere penge eller lavere skatter.
Det problem jeg ser er at der fra politisk side er en trend, hvor man sjældent taler om investeringer, men stort set kun taler om besparelser. Vores politikere forklarer at vi kan få mere for mindre, uden at skulle investere først. De forventer at der automatisk opstår effektivisering i kølvandet på besparelser.
Det gør der nok også, men i mange tilfælde er det den type effektivisering der betyder mere slid på materiel og medarbejdere og som betyder en ringere offentlig service.
Det har vi blandt andet set med den berømte grønthøstermetode, hvor man skærer 2% om året i budgetterne og derefter forventer at det automatisk medfører effektivisering.

Det svarer til at man den gang i 70’erne havde sagt til min ældre kollega: ”Du skal nu forøge din produktivitet med 2% ekstra om året, men du skal stadig cykle og du får ikke hjælp fra en ekstra kollega og du skal stadig bruge de gamle mekaniske redskaber.”
Det skal du så fortsætte med de næste godt 20 år, og så vil vi til gengæld give skattelettelser.
Problemet er bare at det kan man ikke kalde effektivisering. Det er en nedskæring.

Naturligvis går jeg ind for effektivisering af den offentlige sektor og naturligvis støtter jeg skattelettelser. Jeg synes det er fantastisk når vi kan få mere for pengene og der er ingen tvivl om at en stærkere offentlig sektor er godt for Danmark, især hvis det også er en billigere offentlig sektor.
Jeg synes også at det er fantastisk hvis jeg kan få skattelettelser og beholde den samme offentlige service, men sandheden er, at de skattelettelser jeg har fået igennem de sidste 20 år, dækker over forringelser af den service vi modtager. Forringelser der langt overgår de skattelettelser vi har fået.
Vi har ikke fået mere for mindre. Vi har kun fået mindre.

Vi kan godt bede den offentlige sektor om at effektivisere og hvis det bliver gjort ordentligt med de rette investeringer, så er det en bonus der kommer os alle til gode, men hvis det bliver gjort forkert kan det være katastrofalt, både for de borgere der ikke kan få den nødvendige service, men også for Danmark.
Det helt vilde eksempel er skat, hvor man har beskåret indtil skat ikke længere var i stand til at opkræve den nødvendige skat og vi nu står med en helt absurd skatteskandale der har kostet Danmark milliarder af kroner og med det vil jeg slutte med et citat fra Anders Fogh Rasmussen:
”Pengene fosser ud af statskassen.”
og et lille klip med Troels Lund Poulsen der forklarer at vi har haft stor succes med effektiviseringen af skat.

https://www.facebook.com/Debatten/videos/1698985383475746/?t=2