Helt ærligt, det er jo bare 2%

I Danmark har økonomien det virkelig godt. Eller virkelig dårligt. Hvad man siger kommer lidt an på hvad man gerne vil opnå.

Eksempelvis har økonomien det rigtig godt, når vi taler om at der skal skattelettelser til; særligt i toppen. Men ikke så godt, når vi skal se om der er råd til skoler, sundhedsvæsen, infrastruktur og den slags.
Så når det kommer til vedligehold af vores land, borgernes sundhed, dygtiggørelsen af vores unge mennesker, der skal lede den innovative revolution og fortsat sætte Danmark på verdenskortet – ja så skal vi lige spare 2%.

Og hvem kan ikke spare 2%? Hvis vi tager en gennemsnitsdansker, der i runde tal tjener 300.000 kr. om året, så svarer det til at skære lønnen med 6.000 kroner, og det kan man sagtens, så det har vi gjort. Og så har vi gjort det igen året efter. Og året efter. Og året efter. For det er som om de magiske 2% er så lidt, at det er noget vores politikere mener man bare kan gøre. Hvis bare man nøjes ved at skære ned med 2% om året, så er der ingen der lægger mærke til det.

Af hensyn til befolkningen kalder man ikke de her besparelser for besparelser. Man kalder dem effektiviseringer, hvilket er et ord man normalt forbinder med noget positivt. Vi tager noget, der ikke virker, optimerer på det, og så får vi noget bedre ud af det. En effektivisering optimerer processer, fjerner spildtid og redundante opgaver. Den giver mere værdi for pengene, og måske kan den endda spare penge.
Og det kan godt give mening. At nedskære en institutions budget med 2% og sige at den skal blive ved med at levere det samme, kan være med til at tvinge ineffektive institutioner til at tænker sig om, og få ryddet op i tåbeligheder, og det kan bestemt være positivt. Men hvis man bliver med ved at skære ned, år efter år, uden hensyn til om der reelt er mere at optimere på, så er det ikke længere en effektivisering – det er en nedslagtning.

På sundhedsområdet har man vendt regnestykket lidt om, så der skal man ikke på samme måde spare  – i stedet kommer der stigende krav til at effektiviteten skal op, hvilket er mere i tråd med den sprogbrug man ellers har på området. Men for lige for at sætte det hele i perspektiv, så har man bedt de danske sygehuse om det man kalder en ”2 pct. årlig øget produktivitetsstigning uden brug af flere ressourcer,” hvert eneste år de seneste 16 år.
Det betyder at man på hospitalerne skal levere 37% mere end man gjorde for 16 år siden uden man har fået flere midler til formålet.

37%? Det er jo vanvittigt. Og vi stopper ikke. Næste år skal de løbe 2% hurtigere. Og det samme året efter, og året efter, og året efter.

Som sagt, det kan sagtens give mening løbende at se på hvor man kan effektivisere, og der er helt sikkert indført forbedringer på hospitalerne de første år besparelserne ramte. Og dertil kommer, at når man bliver presset til at levere mere, så vil de fleste forsøge så godt de kan; særligt sundhedspersonale, der står med folks liv i deres hænder, strækker sig langt for at forsøge at følge med. Så den første tid blev der uden tvivl effektiviseret.
Grænsen for hvad der giver mening er bare nået for flere år siden, og nu er det et udpint personale vi tvinger til at løbe hurtigere og hurtigere, mens nedskæringstoget bare kører videre for fuld damp, til skade for hospitalerne, personalet, folkesundheden, Danmark.

Og det er jo en helt legitim holdning at have, at vi skal bruge færre penge på offentlige skoler og sundhedsvæsen. Man må gerne mene at folk i højere grad skal tegne nogle forsikringer og i øvrigt sende børnene i privatskole. Jeg er uenig i den prioritering af flere årsager, men den er helt lovlig at have.

Problemet kommer, når vi skal til at diskutere det, for vores politikere er ikke ærlige om hvad det er de gør, eller hvorfor de gør det. De kører spin på det hele og kalder massive nedskæringer for effektiviseringer – og hvordan kan man argumentere imod det? Er der nogen der ikke vil have et mere effektivt offentligt system? Nej. Hvis de sagde at de lavede nedskæringerne, forde de ikke er store fans af det velfærdssystem vi har i Danmark, så kunne vi tage den diskussion. Men så længe de lyver om intentionerne er debatten umulig.

Sagen er, at hvis vi fortsat skal være konkurrencedygtige på den globale scene, så skal vi have en veluddannet og sund befolkning. Og det er min klare opfattelse at hvis vi ønsker det, så er den bedste måde at opnå det på at sikre at vores sundhedsvæsen og offentlige uddannelsesinstitutioner er helt i top. Jeg kan ikke se hvordan vi kan komme uden om det.

Så med det udgangspunkt er her et lettere polemisk, men dog ærligt ment, forslag: Politikere og deres børn må kun benytte sig af det offentlige sundhedsvæsen, og folketingspolitikeres børn skal gå i folkeskolen. Farvel til sundhedsforsikringer og privatskoler – lev det liv I pålægger flertallet af danskere at leve.

Så skal I se hospitalerne og skolerne få de ressourcer de har så massivt behov for.

Og så lige en øvelse du kan gøre derhjemme.

Hvis du lige vil prøve at sammenligne med din egen løn, så har alle offentlige instanser været igennem møllen i kortere eller længere perioder. Fra 2002-2006 var det alle statens budgetter på een gang; de videregående uddannelser begyndte i 2016, og er indtil videre sat til at skulle gøre øvelsen hvert år indtil 2021.

Værst ramt har dog været vores sundhedsvæsen, som sagt med krav om at skullet effektivisere 2% om året siden 2002 . Prøv at lave samme regnestykke for din egen løn – herunder har jeg lavet eksemplet med en person der som udgangspunkt tjente 25.000 om måneden.

Eller, på årsbasis: Du er gået ned fra 300.000 kr. til 212.797 kr., svarende til en nedskæring på 29%. Jeg er sikker på du kan finde nogle områder hvor du klatter penge væk, men kan du, helt ærligt, spare 29% af din løn, og stadig opretholde din levestandard? For det er det vi beder sygehusene om.

Til gengæld er der siden 2002 givet 52 milliarder kroner i indkomstskattelettelser. Primært til de rigeste.

Hvis du kan holde til det, er her noget mere (partisk) læsning:

Arbejderen: Regioner skal fortsat effektivisere to procent

DR: Se tallene: Regeringens grønthøster vil tage milliarder fra universiteterne

Dagens Medicin: Så meget skal sygehusene spare

Information: Dansk Erhverv: Stop de årlige nedskæringer på uddannelse

Altinget: Regeringen vil skære videre i uddannelser

Gymnasieskolernes lærerforening: Nedskæringer - et overblik efterår 2017